|
Lightyears er udvalgt til at udstille på særudstillingen NORDIC SELECTED, som repræsentant for Danmark. NORDIC SELECTED er en del af den nye nordisk design udstilling CODE 09, der afholdes i Bella Centret i København fra den 27.-30. august.
To kuratorer fra hvert af de nordiske lande har nomineret produkter inden for grafisk, industrielt, interaktivt og arkitektonisk design. På messens anden dag udpeges en vinder af Prof. Dr. Florian Hufnagl, direktør for den nye samling på det Internationale Design Museum i München.
|